MINE MÆRKESAGER I REGION ØSTDANMARK

Mere sammenhæng i patientforløb mellem psykiatri, PPR og skoler

Forældre ender alt for ofte som sagsbehandlere på fuld tid, fordi psykiatri, PPR og skole ikke taler sammen. Det slider på familierne og forsinker hjælpen til børnene. Vi skal have faste tovholdere på sager og bedre koordination, så systemet hænger faktisk arbejder sammen, og forældre kan fokusere på at passe på deres

Styrket forebyggelse af mistrivsel

Lokale klinikker for ADHD og autisme kan nedbringe de lange ventetider, som i dag holder børn og unge fast i mistrivsel og væk fra hjælp. Klinikker tæt på gør hjælpen mere tilgængelig og mindre belastende. De aflaster også hospitalspsykiatrien. Det er både en gevinst for børnene, familierne og sundhedsvæsenet.

Kortere ventetider i psykiatrien

Alt for mange børn og unge venter i årevis på udredning eller behandling. I mellemtiden vokser mistrivslen, og hverdagen bryder sammen. Vi skal fortsat nedbringe ventetiderne markant, så ingen unge overlades til mistrivsel uden hjælp i sigte.

Hvorfor stiller jeg op?

Jeg stiller op, fordi jeg kender virkeligheden bag tallene. Jeg var selv en af de unge, der faldt udenfor skolesystemet og i mistrivsel. Jeg havde skolevægring i fem år og oplevede, hvordan mistrivsel kan tage håbet fra både børn og familier. Den erfaring tager jeg med mig ind i politik, og ved, at det ikke behøver at være sådan.

For mig er det afgørende, at vi får en psykiatri og et sundhedsvæsen, der kan gribe børn og unge i tide. I dag venter alt for mange måneder, ofte år, på udredning og hjælp. Det er ikke i orden. For hver dag vi lader unge stå alene, vokser mistrivslen, og vejen tilbage bliver længere.

Jeg stiller op for at kæmpe for en psykiatri, der hurtigt kan tilbyde hjælpen, når du har brug for den. Et sundhedsvæsen, hvor patientens stemme altid er i centrum. Og en region, hvor vi bruger ressourcerne klogt på mennesker frem for bureaukrati. Politik handler for mig om at give alle en vej tilbage til fællesskabet, håb og muligheder. Det er dét, jeg vil kæmpe for.